Tagmoes, Nis Hansen
| Navn ved fødslen | Tagmoes, Nis Hansen |
| Køn | mand |
| Alder ved død | 73 år, 7 måneder, 7 dage |
Noter
Note
<p>Nis Hansen Tagmose og Anne Kirstine Jensdatter<br />Nis Hansen Tagmose blev født den 28.marts 1775 ved Stubbøk strand i Ensted sogn på sydsiden af Åbenrå fjord, og døbt den 2.april i Ensted kirke. Forældrene var Inderste Hans Rasmussen Tagmose og hustru Anne Cathrine Nissen.<br />Af søskende er jeg kun stødt på en, nemlig søsteren Sinet.<br />Han lørte aldrig sin far at kende, da han døde allerede godt 2 år senere. Moren boede så alene i 6 år, indtil hun i 1783 giftede sig i Ensted kirke med en Jens Laustsen fra Skodborg.<br />Nis var da 7 år. Hvor de bosatte sig, og hvor Nis opholdet sig i ungdomsårene har jeg endnu ikke undersøgt, men fra senere oplysninger ved jeg dog følgende.<br />På et tidspunkt o.1797-98 giftede han sig med Kirsten Ditlevsdatter, og o.1799 fødtes deres første barn, Kathrine Marie. Deres næste barn, datteren Stine fødtes o.1803, og i 1807 fik de en søn, der, ifølge folketøllingen var født i Blans, og ifølge Lægdsrulle over Veerst sogn 1807, var han født i Vesterberg ? og døbt den 26.okt.1807.I den sidstnøvnte kilde kaldes Nis for Kromand. Imellem 1807-10 flyttede Nis med familie til Stavning sogn, hvor han da havde forpagtet præstegården. Det var ikke ualmindelig dengangat hente forpagtere syd for Kongeåen, idetde havde ord for at drive et mere moderne landbrug end det øvrigeland.<br />Den 3.juni 1810 oplyser Stavning kirkebog at forpagter Tagmose fik et dødfødt drengebarn begravet. I nov. måned 1811 var Nis hos sognefogeden for at flytte sønnen Hans til Stavning sogns lægdsrulle.<br />Igen i 1812 omtaler kirkebogen familien, først da datteren Kathrine Marie blev konfirmeret, og igen den 27.seb. da de fik en dreng døbt og navngivet Nis Ditlev. Han blev båret af præsten Brøllunds kone Constance Krarup, og som faddere nøvnes bl.a. Forpagter Godt, der var gift med Nis Tagmoses søster Sinet Tagmose og på den tid forpagter på Lønborggård.<br />Den 15.dec.1815 skulle Kirsten igen nedkomme, men hvad der skulle have været en glædelig begivenhed endte som en katastrofe. Påtrods af at der sikkert den dag blev gjort hvad der var mulig og bedt som aldrig før, døde Kirsten i barselsnød, ”da det end også var umulig for den hentede kirurg at skille hende ved barnet" som kirkebogen meddeler. Hun blev begravet den 20. dec. på Stavning kirkegård. <br />Den 17.jan.1816 skulle der så vøre skifteforretning efter Kirsten Ditlevsdatter, og det ses at hjemmet var mere velstillet end de skifter vi ellers er vant til at se. Det beløb sig i alt til 1359 rigsdaler, 3 mark og 8 skilling. Men nogen formuende mand var Nis nu ikke, for når forpagterafgiften, folkeløn til 3 karle og 2 piger, samt kongelige skatter for året 1816 var trukket fra blev der 89 rigsdaler tilbage, svarende til 2 køer.<br />Senere fik Nis tilladelse til at sidde i uskiftet bo. Kort efter opsagde (udløb) Nis Tagmose sin forpagter kontrakt, og da han var inde hos præsten for at melde afgang for sig og de 4 børn, oplyste han, at han til majdag havde fået arbejde som mejeriforpagter på herregården Tirsbøk, Engum sogn, ved Vejle. Nis var da 41 år. Det ser ikke ud til at han har bragt børnene med til Tirsbøk, for ingen af dem nævnes der. <br />Her traf han pigen Anne Kirstine Jensdatter, der allerede havde tjentpå Tirsbøk i 2 år.<br /> Anne Kirstine Jensdatter var født i Hatting sogn og by ved Horsens og blev hjemmedøbt den 5.juli 1787. Den 29.juli blev hun fremstill et i Hatting kirke. Forældrene var gårdmand og fæster under Bygholm gods Jens Gregersen og hustru Else Marie Mortensdatter, der da allerede havde været gift nogle år og fået børnene: Maren fødti 1778, Gregers født i 1780 og Kirsten født i 1782. <br />I 1789 fik hun endnu en søster, der blev kaldet Anna. Lige før Anne Kirstine skulle konfirmeres i 1801, døde hendes far i en alder af 65 år, men allerede 2 måneder efter var moderen igen i ægteskab. Efter sin konfirmation er hun vel kommet ud at tjene, i første omgang rundt på sognets gårde, men ved ankomsten til Engumsogn i 1814 oplyser hun, at hun tidligere havde tjent på Bygholmgods. Nis Tagmose og Anne Kirstine Jensdatter traf hinanden på Herregården Tirsbøk. Nis begyndte sit arbejde som mejeriforpagter (forpagter af kreaturbesætningen og staldene) den 1.maj 1816, og allerede den 27.aug. blev de trolovet, med Hr. Jørgen Thomsen fra Julianebjerg og Christen Ketter fra Tirsbøk som forlovere. Den 29.aug. blev de viet i Engum kirke uden forudgående tillysning fra prædikestolen.<br />Nis Tagmoses svoger Thomas Godt, der tidligere havde vøret forpagter på Lønborggård, havde i 1813 købt hovedgården Slumstrup i Sødding sogn, og i 1818 købte han yderligere hovedgården Kjeldkør i Bredsten sogn, hvor familien så bosatte sig. Herefter fik han brug for en forpagter på Slumstrup, og meget naturlig fik Nis tilbudt stillingen. <br />Den 10.seb.1819 blev forpagtningskontrakten underskrevet på Kjeldkær i 2 vidners overværelse, og bestod i korte træk af følgende:<br />Nis Tagmose forpagter hovedgården Slumstrup med dets agre, enge og heder, samt konge-, kirke- og kvægtiende af Sødding sogn og tiende af 4 gårde i Bølling sogn, for perioden 1.maj 1820 til 1.maj 1826.<br />Han skulle årlig tilså 8 a 10 tønder land, ligesom der nu var gødning til, med ren god sæd, og såvidt mulig holde markerne frie for ukrudt. Desuden skulle han årlig indtage 4 tønder land af den vestre mark, som nu er tilgroet med lyng. Han måtte tage alt den tørv han skulle bruge til at fyre med, og alt det lyng i gårdens heder han skulle bruge til bagningen, eller kaste 20 a 30 læs klyner i gårdens mose.<br />Forpagteren er forpligtet til at holde gårdens bygninger og værelser<br />vedlige, således at de ved fratrædelsen kan udstå uvildige mænds skøn. Ligeledes er han forpligtet til at sørge for, at de ikke tager skade i storm og ondt vejr. Skader som sker på husene og værelserne ved forpagteren, hans familie eller hans folks uagtsomheder, såvel med ild og lys som i anden henseende, bekostes af forpagteren uden nogen godtgørelse.<br />Forpagteren betaler alle kongelige skatter og afgifter, der er nu eller må komme, til de befalede tider og steder. Den rytterhest, som Slumstrup er forpligtet til at holde til militæret, er forpagterens ansvar. <br />Forpagtere, eller ved hans død hans arvinger, er forpligtet til at vedblive forpagtningen hele perioden, og den må ikke overlades til andre. <br />Sælger ejeren Slumstrup i forpagtningsperioden, modtager forpagterenen godtgørelse på 480 Rd. rede sølv ved fratrædelsen.<br />Forpagtningsafgiften er årlig 420 specier eller 840 Rbd. redesølv, der betales i tvende terminer, nemlig det halve til 11 juni og resten 11 dec. Som sikkerhed for forpagtnings- afgiftens rigtige erlæggelse, betaler forpagteren ved tiltrædelsen 1 års afgift, som han så igen modtager ved fratrædelsen, dog uden at der i perioden tilskrives renter.<br />Skulle der opstå disput om betalingen eller kontrakten, så udvælger hver part en domfeldtsmand, og disse 2 udvælger så en tredie. <br />Hvad 2 af disse så finder for ret skal have kraft som en dom afsagt af højesteret, og dermed skal begge parter være fornøjet.<br /> Herefter blev kontrakten beseglet med begges underskrift: Den 24. marts 1820 var Nis Tagmose igen på Kjeldkær, denne gang for at betale de 840 Rbd. rede sølv, der skulle stilles som sikkerhed i forpagtningsperioden. <br />En måned senere den 26. april samledes de to igen, denne gang på Slumstrup, for at registrere gårdens inventar. <br />Det var jo kun 4 dage før Nis Tagmose overtog forpagtningen, så familien var muligvis allerede flyttet ind. Som vidner var indkaldt Niels Knudsen fra Boel og degnen Hr. Hans Falk begge fra Bølling sogn, det var antagelig degnen der førte pennen. <br />Selve registreringen foregik ved at man gik fra rum til rum og nedskrev hvad der fandtes af fast inventar, så som hvor mange vinduer der var og i hvilken stand, hvor mange døre og om alt tilbehør fandtes, hvor mange gulvbrødder der var beskadiget o.s.v. Som nævnt måtte familien på dette tidspunkt være ved at indrette sig på gården, og det måtte i særlig høj grad være belastende for Anne Kristine, der var højgravid. Allerede 9 dage efter tiltrædelsen, den 9.maj 1820, nedkom hun med en dreng, som 2 dage senere blev hjemmedøbt og kaldt Carl Bekker. Han blev først fremstillet i Sædding kirke den 24. sep. Og her var fadderne Madame Jordan (præstefruen fra Bølling, senere Skjern), Madame Falck (antagelig gift med degnen Hans Falck fra Bølling, Niels Boel, samt Søren Bondesen fra Sædding og sognefoged Mitler Madsen fra Faster. Den første forpagtningsafgift forfaldt til 11. dec.1820, men da Thomas Godt mødte op på Slumstrup for at afregne de 420 Rbd, kunne han kun få de 160, idet Nis hævdede at havresøden var sået utilbørlig, og at dette havde påført ham tab. Noget måtte der havde været om snakken, for han fik godtgjort tabet med et beløb på 320 Rbd. <br />Juni terminen 1821 har jeg ingen oplysninger om, men til dec. terminen gentog foreteelsen sig; af forpagtningensafgiften kunne Nis kun udredede 160 Rbd, hvilket blev noteret uden kommentarer.Til juni terminen 1822 var den helt gal, her var der kun 32 Rbd. At få, og dec. terminen samme år omtales slet ikke. Noget kunne tyde på at ikke alt gik efter planen. Forklarningener at det ikke bare var på Slumstrup der var krise, men hele landet var kastet ud i en af de alvorligste, ja nogle påstår endda den alvorligste landbrugskrise vi nogensinde har oplevet. Baggrunden var, at vi som bekendt havde holdt på den forkerte hest under Napolionskrigen, og ved afslutningen mistede vi Norge, og dermed det norske marked, hvor vi ellers havde haft et slags monopol. En anden grund var at England, der også havde været et stort dansk marked, i 1815 oprettede en beskyttelse for de indenlandske produkter,der i realiteten betød et indførselsforbud. Men værstaf alt var dog at kornpriserne på verdens- markedet efter 1818 raslede ned, og inden de igen vendte i 1824, var prisen på korn kun en fjerdedel af dens tidligere pris.Alt dette bevirkede at korn faktisk var umulig at sælge, og medmindre man var istand til at klare sig ved selvforsyning, kom man hurtigi vanskeligheder. Dette gjaldt i udpræget grad alle de, der i de gode tider efter landboreformerne, havde købt ejendom og nu sad med store renter. Tusindvis af fæstere, der havde købt deres gårde, måtte igen begive sig ind under føstesystemet, og godser blev handlet ned til under en tiendedel af den værdi de tidligere var takseret til. Tiderne begyndte ikke at bedre sig før efter 1828, da England lempede for indførslen af korn. Thomas Godt havde jo netop købt sine gårde i 1813 og 1818, og sad utvivlsomt med en alvorlig rentebyrde, hvorfor han skulle bruge rede penge koste hvad det ville. Derfor indklagede han Nis Tagmose i begyndelsen af 1823 for kontaktbrud ved Bølling Herredsret. Den proces endte med et forlig, der bærer præg af at Thomas Godt nøjedes med det der var at få, og Nis Tagmose kun skulle betale det der var absolut nødvendigt for at hindre en tvangsauktion. Den 28. aug. 1823 mødte herredsfogeden J. Kiølbye med 2 vidner op på Slumstrup, hvor også Proprietær Godt og Forpagter Tagmose var tilstede, for at slutte følgende forlig.<br />Forpagtningskontrakten kunne fortsætte perioden ud under forudsætning af at Nis Tagmose øjeblikkelig betalte Thomas Godt 160 Rbd. Samt betalte alle resterende skatter og afgifter til og med 1822 til herredsfogeden, inden denne rejste hjem i morgen. Det beløb på 840 Rbd. Som Nis stillede som sikkerhed ved forpagtningens tiltrædelse, tilfaldt herefter kvit og frit Thomas Godt. Til gengæld skulle forpagtningens afgiften herefter bortfalde når bare Nis betalte renterne af det lån på 6800 Rbd. der indestod i gården, og alle fremtidige skatter og afgifter. <br />Det ser ud til at den første del af forliget blev opfyldt, I det forpagtningen fortsatte, derimod ligger det vist lidt tungt med den sidste del, for året efter var det galt igen. Den 28. aug.1824 havde Thomas Godt været på Slumstrup, for med rettens tilladelse at gøre udlæg i avlen. Men det hjalp<br />åbenbart ikke meget, for den 28. sep. mødtes parterne igen for at slutte et nyt forlig. Igen mødte herredsfoged J. Kiølbye op ifølge med 2 vitterlighedsvidner, der sammen med de stridende parter fik et nyt forlig istand. Denne gang måtte forpagtningen afsluttes, dog ikke straks, men til majdag 1825. <br />Det var åbenbart en Kammerjunker Grev Spomecik i Ringkøbing der stod for lånet på de 6800 Rbd, for han skal modtage 100 Rbd. inden 10 dage, ellers var forpagtningen straks ophørt; det vil vel sige, så kom gården på tvangsauktion. Tilsamme Hr. Kammerjunker skulle der yderligere til jul leveres 25 tønder rug, og til kyndelmisse endnu 25 tønder. Det ser ud til at Nis tidligere har betalt nogle af sine forpagtningsafgifter med panteobligationer, idet der omtales 2, en på 200 Rbd. og enanden på 608 Rbd. De skulle imidlertid begge anses for udfriet og leveres tilbage i kvitteret stand, hvis forpagteren betalte 200 Rbd. Ved fratrædelsen, og efterlod 25 tønder byg samt 52 tønder havre på gården. Han måtte gerne sælge de kreaturer der var stillet som sikkerhed, Nis oplyste at det drejer sig om 10 af de bedste køer og 70 får. Derudover skulle ejeren vederlagsfrit udtage 2 heste og en vogn af besætningen. Ellers skulle han have fri dispositionsret over den i sommers bjergede avl og gårdens tiender, og han slap for alle skatter, afgifter og påbud, restante såvel som de der forfalder, dem påtager ejeren sig. Alt i alt må det siges at Nis her fik en chance, for at komme ud af en meget vanskelig situation med skindet på næsen. Desværre har jeg ikke fundet nogen dokumentation for at han også overholdt forliget. I hvert fald indfriede han ikke panteobligationen, for den omtales stadig ved senere handler. Men helt tabt lysten til landbruget havde han nu ikke, for dagen før fratrædelsen den 29. aug. 1825, købte han Rækkegård i Hanning sogn af Jacob Mortensen Gåsdahl for 1150 Rbd. rede sølv. <br />Desværre så situationen ikke så lys ud for Thomas Godt, Han har åbenbart ikke kunne udrede de forskellige skatter, for Slumstrup blev samme år inddraget som statsgæld, og solgt på auktion til den kongelige kasse for 1520 Rbd. rede sølv. <br />I øvrigt døde Thomas Godt 1825. Sinet Tagmose beholdt Kjeldkær til 1837, hvor hun overdrog den til sønnen Christian Godt. Rækkegård, der nævnes første gang 1609, og som Nis Tagmose nu købte, havde også tidligere været en hovedgård, men ved udparcelleringer både i 1805 og i 1812 blev dens hartkorn bragt ned på 3 tønder, 7 skæpper, 1 fjerdingkar og 2 1/2 album.<br />Tidspunktet for køb af gården skulle vise sig at være meget heldig, prisen på korn havde stabiliseret sig omend på et meget lavt stade, og de næste par år bragte en svag stigning, indtil England i 1828 igen åbnede for import af korn, og prisen fandt sit gamle leje. Der skulle dog gå mange år før landet som helhed havde forvundet følgerne af krisen.<br />På Rækkegård ser tingene ud til at gå uden de tilbagevendende forligsforhandlinger. I 1826 bliver Nis Ditlev konfirmeret i Hanning kirke, og i 1834 var det Carl Bekkers tur. Sidstnævnte år blev der afholdt en Folketælling, og i Rækkrgård nævnes Nis Tagmose og konen Anne Kirstine Jensdatter samt børnene Nis Ditlev og Carl Bekker, og af tjenestefolk nævnes Frands Pedersen og Mette Lauridsdatter. <br />I jan. 1839 rejser Nis Ditlev hjemmefra, og tager tjeneste på en gård i Sædding, så ved folketællingen i 1840 nævnes kun Nis Tagmose, der nu også benævnes skolepatron, konen Anne Kirstine samt sønnen Carl Bekker. Des foruden nævnes tjenestepigerne Anne Marie Jensdatter, Inge Kirstine Laustdatter, samt enken Charlotte Nyholm, der levede af sine penge. <br />Den 30.jan.1842 døde Anne Kirstine Jensdatter i en alder af 54 år, og blev begravet på Hanning kirkegård den 6.feb. Herefter overtog deres fælles søn Carl Bekker den 15.maj 1842 Rækkegård, som han dog straks af hændede igen og i stedet købte en gård i Nørre Vognbjerg, Dejbjerg sogn. <br />Nis Tagmose havde dog ikke tænkt sig at gå på aftægt endnu, idet han havde, vel til majdag 1842, forpagtet gården Lervad også i Hanning sogn, for en 6-årig periode.<br />En ny kone havde han også tænkt sig, og i løbet af sommeren havde han aftalt ægteskab med en 27-årig pige Ane Marie Jensdatter fra Hanning. Både navnet og alderen passer på en af tjenestepigerne fra folketællingen 1840. <br />Skønt alle formaliteter var i orden, og præsten havde indført vielsen i kirkebogen, kun datoen manglede, blev ægteskabet af en eller anden grund aldrig til noget. <br />Præsten måtte i stedet for datoen indføre" Ægteskabet ikke fuldbyrdet på grund af fælles overenskomst mellem vedkommende".<br />Umiddelbart herefter kunne han dog begynde at indføre en ny vielse, endnu engang med den 67-årige Nis Tagmose som brudgom, men denne gang var bruden en 36-årig pige Mette Lauridsdatter, oprindelig født i Borris, men nu bosat i Hanning. Også denne gang passer både navnet og alderen med en tidligere tjenestepige fra Rækkegård, nævnt ved folketællingen i 1834. Efter veloverstået lysning kunne vielsen finde sted i Hanning kirke den 15. sep. 1842, og som forlovere nævnes Mads Christian Christensen og Jens Jensen Bratborg.<br />Godt 1 1/2 år senere nedkom Mette Lauridsdatter med en søn, der ved dåben i Hanning kirke den 15. sep. fik navnet Hans Laurids Tagmose. <br />Han blev båret af pige Mette Marie Jensdatter og som faddere nævnes Gårdmand Mads Christian Christensen, ungkarl Morten Jensen, konen Ane Pedersdatter og pigen Mette Kirstine Madsdatter alle fra Hanning.<br />Ved folketællingen i 1845 (det er her Nis Tagmoses fødested oplyses) nævnes 2 familier på Lervad. <br />For det første forpagter Nis Tagmose på 70 år, hans kone Mette Lauridsen på 39 år samt sønnen Hans Laurids Tagmose på 1 år og en 16-årig tjenestepige Mette Lene Andersen. For det andet boede der en aftægtsfamilie på gården, nemlig Morten Mortensen og konen Ane Andersen. <br />Da Nis Tagmoses forpagtningskontrakt udløb (majdag) 1848, mente han åbenbart, at han i en alder af 73 år godt kunne begynde at tage den med ro, og familien flyttede ind på et nærliggende husmandssted under Gadgård. Men hans tid som husmand blev dog ikke ret lang, idet han døde her den 6. nov. samme år, og blev begravet på Hanning kirkegård den 12. nov. <br />Som dødsårsag angiver kirkebogen alderdom. Efter at alle formaliteter var bragt i orden, forlod enken Mette Lauridsdatter sognet den 28.marts 1850, og rejste til København. Sønnen Hans Laurids nævnes ikke i afgangslisten, men er antagelig rejst med. <br />Nis Hansen Tagmose og Kirsten Ditlevsdatters børn Kathrine Marie Nisdatter blev antagelig født o.1799 et sted i nærheden af Åbenrå. Hun flyttede med forældrene først til Blans, senere til Verst og imellem 1807-10 til Stavning, hvor hun blev konfirmeret i 1812. Efter morens død i 1815, forlod hun, ifølge afgangslisten, sognet med resten af familien i foråret 1816. Herefter forsvinder hun, idet ingen af børnene ses at følge faren til Engum sogn. <br />Stine Nisdatter blev antagelig født o.1803 et sted i nørheden af Åbenrå. Hun flyttede med forældrene først til Blans, senere til Verst og imellem 1807-10 til Stavning præstegård. Efter morens død i 1815, forlod hun, ifølge afgangslisten, sognet sammen med resten af familien i foråret 1816. Herefter forsvinder hun, idet hun burde være konfirmeret o.1816, men hendes konfirmationer hverken fundet i Stavning eller Engum sogns kirkebøger.<br />Hans Nissen Tagmose blev ifølge lægdsrullen født i Vesterberg og døbt den 26. okt. 1807. I folketællingen 1845 opgives fødestedet til Blans sogn i Sønderjylland. Umiddelbart herefter flyttede han med forældrene til Verst sogn, hvor han indføres i løgdsrullen. <br />Inden 1811 var familien flyttet ind i forpagterboligen på Stavning præstegård, hvor han tilbragte de næste 6 år af sin barndom. Efter morens død i 1815, forlod han, ifølge afgangslisten, Stavning med resten af familien i foråret 1816. Herefter forsvinder han for en tid; konfirmationen der foregik o. 1821 er hverken indført i Engum eller Sædding kirkebøger, hvor faren ellers opholdt sig. <br />Den 27.marts 1836 blev han gift i Hanning kirke, og det oplyses at han da tjente på Bundsbæk Mølle i Hanning. Bruden varen 24-årig pige fra Hanninggård ved navn Ane Marie Andersdatter. Som forlovere nævnes Nis Tagmose og Jens Madsen fra Hanninggård. <br />Et par år senere trøffes han som husmand i Olling by, Assing sogn, Hammerum herred, og ved folketællingen i 1845 ser familien således ud. Husmand Hans Nissen Tagmose, der lever af sin jordlod, hans kone Ane Marie Andersdatter, og deres sønner Anders Nielsen Mølle Hansen på 6 år og Anders Laurids Hansen på 3 år.<br />Nis Ditlev Tagmose blev født på Stavning præstegård i 1812, og døbt den 27. sep. 1812 i Stavning kirke. Efter moderens død i 1815, forlod han ifølge afgangslisten, sognet, sammen med resten af familien i foråret 1816. Herefter nævnes han ikke før ved konfirmationen i Hanningkirke i 1826, hvor han boede hos faren på Rækkegård. Også ved folketællingen i 1834 boede han her. Først den 29. jan.1839 ses han at forlade sognet, for at tjene på en af Slumstrups parceller hos Gårdmand Christen Hansen. I 1841 rejste han til Vorgod sogn, Bølling herred, hvor han, den 17. okt. giftede sig med en pige ved navn Maren Laustsdatter og overtog svigerfaren Laust Graversens gård i Øster Herborg. Ved folketællingen i 1845 nævnes Gårdmand Nis(Ditlev) Tagmose på 33 år, hans kone Maren Lauridsdatter på 28, deres søn Nis Nissen på 2 og en tjenestepige på 17 år på gården. Desuden boede konens forældre, Laust Graversen og Else Christensdatter, hos dem på aftægt. Samme år fik de endnu en søn. Han blev kaldt Laust Nissen, og overtog gården efter faderen. Det var hos ham Nis Ditlev boede på aftægt da han døde den 29. juni 1883. Nis Hansen Tagmose og Anne Katrine Jensdatters barn Carl Bekker Tagmose blev født den 9.maj 1820 på Slumstrup Hovedgård i Sædding sogn, Bølling herred. Nis Hansen Tagmose og Mette Lauridsdatters barn. Hans Laurids Tagmose blev født den 22.juli 1844 på gården Lervad i Hanning sogn, Bølling herred, og blev døbt den 15. sep. i Hanning kirke.Efter at faren døde i 1848, rejste han antagelig med moren til København i 1850.</p>
Begivenheder
| Hændelse | Dato | Sted | Beskrivelse | Kilder |
|---|---|---|---|---|
| Biografi | 1775 | |||
|
|
||||
| Fødsel | 28 marts 1775 | Stubbæk Strand, Ensted sogn, Lundtofte herred, Åbenrå amt | ||
|
|
||||
| Dåb | 2 april 1775 | Ensted K., Ensted S., Lundtofte H., Aabenrå A. | ||
|
|
||||
| Dåb | 2 april 1775 | Ensted, Aabenraa-Sonderborg | ||
|
|
||||
| Involveret i krybskytteri og mord | 1795 | Stauning Sogn | ||
|
|
||||
| Profession | 1803 | Dollerup, Skanderup, Ribe, Denmark | Forpagter | |
|
|
||||
| Profession | 1807 | Stavning præstegård, Stavning, Ringkøbing amt, Denmark | forpagter | |
|
|
||||
| Death of Spouse | 15 december 1815 | Kirsten /Ditlevsdatter(1775-1815)/ | ||
|
|
||||
| Prøstegårdsforpagter i Stauning | mellem 1810 og 1815 | Stauning Sogn | ||
|
|
||||
| Profession | 1 maj 1816 | Tirsbæk Hovedgård, Tirsbæk, Vejle amt, Denmark | Mejeri forpagter | |
|
|
||||
| Profession | 1 maj 1820 | Slumstrup Hovedgård, Sædding, Ringkøbing amt, Denmark | Forpagter | |
|
|
||||
| Profession | 1 september 1825 | Rækkergård, Hanning, Ringkøbing amt, Denmark | Grdejer | |
|
|
||||
| Profession | 1 maj 1842 | Lervad gård, Hanning sogn, Ringkøbing, Denmark | Forpagter | |
|
|
||||
| Profession | 1 maj 1848 | Husmandssted ved Gadgaard, Hanning, Ringkøbing, Denmark | Husmand | |
|
|
||||
| Eftersløgt | mellem 1800 og 1850 | Nørre Vium sogn | ||
|
|
||||
| Eftersløgt | mellem 1800 og 1850 | Hanning sogn | ||
|
|
||||
| Død | 4 november 1848 | Gadegård Mark, Ringkøbing, Hanning sogn, Midtjylland | ||
|
|
||||
| Begravelse | 12 november 1848 | Hanning kirkegård, Ringkøbing, Hanning sogn | ||
|
|
||||
| _UPD | 6 NOV 2024 15:09:15 GMT -0600 | |||
|
|
||||
| Profession | gaardmand | |||
|
|
||||
| Biografi |
Nis Hansen Tagmose og Anne Kirstine Jensdatter| Nis Hansen Tagmose blev født den 28.marts 1775 ved Stubbøk |strand i Ensted sogn på sydsiden af Åbenrå fjord, og |døbt den 2.april i Ensted kirke. Forøldrene var Inderste Hans |Rasmussen Tagmose og hustru Anne Cathrine Nissen. ||Af søskende er jeg kun stødt på en, nemlig søsteren |Sinet. ||Han lørte aldrig sin far at kende, da han døde allerede |godt 2 år senere. Moren boede så alene i 6 år, indtil |hun i 1783 giftede sig i Ensted kirke med en Jens Laustsen fra |Skodborg. ||Nis var da 7 år. Hvor de bosatte sig, og hvor Nis opholdet sig |i ungdomsårene har jeg endnu ikke undersøgt, men fra senere |oplysninger ved jeg dog følgende. |På et tidspunkt o.1797-98 giftede han sig med Kirsten Ditlevsdatter, |og o.1799 fødtes deres første barn, Kathrine Marie. Deres |nøste barn, datteren Stine fødtes o.1803, og i ||1807 fik de en søn, der, ifølge folketøllingen |1845 var født i Blans, og ifølge løgdsrulle over Verst |sogn 1807, var han født i Vesterberg ? og døbt den 26.okt.1807. |I den sidstnøvnte kilde kaldes Nis for Kromand. ||Imellem 1807-10 flyttede Nis med familie til Stavning sogn, hvor han |da havde forpagtet prøstegården. Det var ikke ualmindelig dengang |at hente forpagtere syd for Kongeåen, idet ||de havde ord for at drive et mere moderne landbrug end det øvrige |land. ||Den 3.juni 1810 oplyser Stavning kirkebog at forpagter Tagmose fik |et dødfødt drengebarn begravet. I nov. måned 1811 var |Nis hos sognefogeden for at flytte sønnen Hans til Stavning sogns |løgdsrulle. ||Igen i 1812 omtaler kirkebogen familien, først da datteren Kathrine |Marie blev konfirmeret, og igen den 27.seb. da de fik en dreng døbt |og navngivet Nis Ditlev. Han blev båret af prøsten Brøllunds |kone Constance Krarup, og som faddere nøvnes bl.a. Forpagter Godt, |der var gift med Nis Tagmoses søster Sinet Tagmose og på den |tid forpagter på Lønborggård. ||Den 15.dec.1815 skulle Kirsten igen nedkomme, men hvad der skulle |have |vøret en glødelig begivenhed endte som en katastrofe. På |trods af at der sikkert den dag blev gjort hvad der var mulig og bedt |som |aldrig før, døde Kirsten "i barselsnød, da det end også var umulig |for den hentede kirurg at skille hende ved barnet" |som kirkebogen meddeler. Hun blev begravet den 20.dec. på Stavning |kirkegård. ||Den 17.jan.1816 skulle der så vøre skifteforretning |efter Kirsten Ditlevsdatter, og det ses at hjemmet var mere |velstillet |end de skifter vi ellers er vant til at se. Det beløb sig i alt |til 1359 rigsdaler, 3 mark og 8 skilling. ||Men nogen formuende mand var Nis nu ikke, for når forpagterafgiften, |folkeløn til 3 karle og 2 piger, samt kongelige skatter for året |1816 var trukket fra blev der 89 rigsdaler tilbage, svarende til 2 |køer. |Senere fik Nis tilladelse til at sidde i uskiftet bo. ||Kort efter opsagde (udløb) Nis Tagmose sin forpagter kontrakt, |og da han var inde hos prøsten for at melde afgang for sig og de |4 børn, oplyste han, at han til majdag havde fået ||arbejde som mejeriforpagter på herregården Tirsbøk, |Engum sogn, ved Vejle. Nis var da 41 år. ||Det ser ikke ud til at han har bragt børnene med til Tirsbøk, |for ingen af dem nøvnes der. ||Her traf han pigen Anne Kirstine Jensdatter, der allerede havde tjent |på Tirsbøk i 2 år. ||Anne Kirstine Jensdatter var født i Hatting sogn og by |ved Horsens og blev hjemmedøbt den 5.juli 1787. Den 29.juli blev |hun fremstillet i Hatting kirke. ||Forøldrene var gårdmand og føster under Bygholm gods |Jens Gregersen og hustru Else Marie Mortensdatter, der da allerede |havde |vøret gift nogle år og fået børnene: Maren født |i 1778, Gregers født i 1780 og Kirsten født i 1782. I 1789 |fik hun endnu en søster, der blev kaldet Anna. ||Lige før Anne Kirstine skulle konfirmeres i 1801, døde |hendes far i en alder af 65 år, men allerede 2 måneder efter |var moderen igen i øgteskab. ||Efter sin konfirmation er hun vel kommet ud at tjene, i første |omgang rundt på sognets gårde, men ved ankomsten til Engum |sogn i 1814 oplyser hun, at hun tidligere havde tjent på Bygholm |gods. ||Nis Tagmose og Anne Kirstine Jensdatter traf hinanden på |herregården Tirsbøk. Nis begyndte sit arbejde som mejeriforpagter |(forpagter af kreaturbesøtningen og staldene) den 1.maj 1816, og |allerede den 27.aug. blev de trolovet, med Hr. Jørgen Thomsen fra |Julianebjerg og Christen Ketter fra Tirsbøk som forlovere. Den |29.aug. blev de viet i Engum kirke uden forudgående tillysning fra |prødikestolen. ||Nis Tagmoses svoger Thomas Godt, der tidligere havde vøret forpagter |på Lønborggård, havde i 1813 købt hovedgården |Slumstrup i Sødding sogn, og i 1818 købte han yderligere hovedgården |Kjeldkør i Bredsten sogn, hvor familien så bosatte sig. Herefter |fik han brug for en forpagter på Slumstrup, og meget naturlig fik |Nis tilbudt stillingen. Den 10.seb.1819 ||blev forpagtningskontrakten underskrevet på Kjeldkør i |2 vidners overvørelse, og bestod i korte trøk af følgende: ||Nis Tagmose forpagter hovedgården Slumstrup med dets agre, enge |og heder, samt konge-, kirke- og kvøgtiende af Sødding sogn |og tiende af 4 gårde i Bølling sogn, for perioden 1.maj 1820 |til 1.maj 1826. ||Han skulle årlig tilså 8 a 10 tønder land, ligesom |der nu var gødning til, med ren god sød, og såvidt mulig |holde markerne frie for ukrudt. Desuden skulle han årlig indtage |4 tønder land af den vestre mark, som nu er tilgroet med lyng. ||Han måtte tage alt den tørv han skulle bruge til at fyre |med, og alt det lyng i gårdens heder han skulle bruge til bagningen, |eller kaste 20 a 30 løs klyner i gårdens mose. ||Forpagteren er forpligtet til at holde gårdens bygninger og vørelser |vedlige, således at de ved fratrødelsen kan udstå uvildige |mønds skøn. Ligeledes er han forpligtet til at sørge |for, at de ikke tager skade i storm og ondt vejr. Skader som sker på |husene og vørelserne ved forpagteren, hans familie eller hans folks |uagtsomheder, såvel med ild og lys som i anden henseende, bekostes |af forpagteren uden nogen godtgørelse. ||Forpagteren betaler alle kongelige skatter og afgifter, der er nu |eller |må komme, til de befalede tider og steder. ||Den rytterhest, som Slumstrup er forpligtet til at holde til |militøret, |er forpagterens ansvar. ||Forpagtere, eller ved hans død hans arvinger, er forpligtet |til at vedblive forpagtningen hele perioden, og den må ikke overlades |til andre. ||Sølger ejeren Slumstrup i forpagtningsperioden, modtager forpagteren |en godtgørelse på 480 Rd. rede sølv ved fratrødelsen. ||Forpagtningsafgiften er årlig 420 specier eller 840 Rbd. rede |sølv, der betales i tvende terminer, nemlig det halve til 11 juni |og resten 11 dec. Som sikkerhed for forpagtnings- afgiftens rigtige |erløggelse, |betaler forpagteren ved tiltrødelsen 1 års afgift, som han |så igen modtager ved fratrødelsen, dog uden at der i perioden |tilskrives renter. ||Skulle der opstå disput om betalingen eller kontrakten, så |udvølger hver part en domfeldtsmand, og disse 2 udvølger så |en tredie. Hvad 2 af disse så finder for ret skal have kraft som |en dom afsagt af højesteret, og dermed skal begge parter vøre |fornøjet. ||Herefter blev kontrakten beseglet med begges underskrift: ||Den 24.marts 1820 var Nis Tagmose igen på Kjeldkør, |denne gang for at betale de 840 Rbd. rede sølv, der skulle stilles |som sikkerhed i forpagtningsperioden. ||En måned senere den 26.april samledes de to igen, denne gang på |Slumstrup, for at registrere gårdens inventar. Det var jo kun 4 dage |før Nis Tagmose overtog forpagtningen, så familien var muligvis |allerede flyttet ind. Som vidner var indkaldt Niels Knudsen fra Boel |og |degnen Hr. Hans Falk begge fra Bølling sogn, det var antagelig degnen |der førte pennen. Selve registreringen foregik ved at man gik fra |rum til rum og nedskrev hvad der fandtes af fast inventar, så som |hvor mange vinduer der var og i hvilken stand, hvor mange døre og |om alt tilbehør fandtes, hvor mange gulvbrødder der var beskadiget |o.s.v. ||Som nøvnt måtte familien på dette tidspunkt vøre |ved at indrette sig på gården, og det måtte i sørlig |høj grad vøre belastende for Anne Kristine, der var højgravid. |Allerede 9 dage efter tiltrødelsen, den 9.maj 1820, nedkom hun med |en dreng, som 2 dage senere blev hjemmedøbt og kaldt Carl Bekker. |Han blev først fremstillet i Sødding kirke den 24. sep. og |her var fadderne Madame Jordan (prøstefruen fra Bølling, senere |Skjern), Madame Falck (antagelig gift med degnen Hans Falck fra |Bølling, |Niels Boel, samt Søren Bondesen fra Sødding og sognefoged |Mitler Madsen fra Faster. ||Den første forpagtningsafgift forfaldt til 11.dec.1820, men da |Thomas Godt mødte op på Slumstrup for at afregne de 420 Rbd, |kunne han kun få de 160, idet Nis høvdede at havresøden |var sået utilbørlig, og at dette havde påført |ham tab. Noget måtte der havde vøret om snakken, for han fik |godtgjort tabet med et beløb på 320 Rbd. ||Juni terminen 1821 har jeg ingen oplysninger om, men til dec. |terminen |gentog foreteelsen sig; af forpagtningensafgiften kunne Nis kun |udrede |de 160 Rbd, hvilket blev noteret uden kommentarer. ||Til juni terminen 1822 var den helt gal, her var der kun 32 Rbd. at |få, og dec. terminen samme år omtales slet ikke. ||Noget kunne tyde på at ikke alt gik efter planen. Forklarningen |er at det ikke bare var på Slumstrup der var krise, men hele landet |var kastet ud i en af de alvorligste, ja nogle påstår endda |den alvorligste, landbrugskrise vi nogensinde har oplevet. ||Baggrunden var, at vi som bekendt havde holdt på den forkerte |hest under Napolionskri- gen, og ved afslutningen mistede vi Norge, |og |dermed det norske marked, hvor vi ellers havde haft et slags monopol. |En |anden grund var at England, der også havde vøret et stort dansk |marked, i 1815 oprettede en beskyttelse for de indenlandske |produkter, |der i realiteten betød et indførselsforbud. Men vørst |af alt var dog at kornpriserne på verdens- markedet efter 1818 |raslede |ned, og inden de igen vendte i 1824, var prisen på korn kun en |fjerdedel |af dens tidligere pris. ||Alt dette bevirkede at korn faktisk var umulig at sølge, og med |mindre man var istand til at klare sig ved selvforsyning, kom man |hurtig |i vanskeligheder. Dette gjaldt i udprøget grad alle de, der i de |gode tider efter landboreformerne, havde købt ejendom og nu sad |med store renter. Tusindvis af føstere, der havde købt deres |gårde, måtte igen begive sig ind under føstesystemet, |og godser blev handlet ned til under en tiendedel af den vørdi de |tidligere var takseret til. Tiderne begyndte ikke at bedre sig før |efter 1828, da England lempede for indførslen af korn. ||Thomas Godt havde jo netop købt sine gårde i 1813 og 1818, |og sad utvivlsomt med en alvorlig rentebyrde, hvorfor han skulle |bruge |rede penge koste hvad det ville. Derfor indklagede han Nis Tagmose i |begyndelsen |af 1823 for kontaktbrud ved Bølling Herredsret. Den proces endte |med et forlig, der bører prøg af at Thomas Godt nøjedes med det der |var at få, og Nis Tagmose kun skulle betale det der var |absolut nødvendigt for at hindre en tvangsauktion. ||Den 28.aug.1823 mødte herredsfogeden J. Kiølbye med 2 |vidner op på Slumstrup, hvor også Proprietør Godt og |Forpagter Tagmose var tilstede, for at slutte følgende forlig. ||Forpagtningskontrakten kunne fortsøtte perioden ud under forudsøtning |af at Nis Tagmose øjeblikkelig betalte Thomas Godt 160 Rbd. samt |betalte alle resterende skatter og afgifter til og med 1822 til |herredsfogeden, |inden denne rejste hjem i morgen. Det beløb på 840 Rbd. som |Nis stillede som sikkerhed ved forpagtningens tiltrødelse, tilfaldt |herefter kvit og frit Thomas Godt. ||Til gengøld skulle forpagtningensafgiften herefter bortfalde |når bare Nis betalte renterne af det lån på 6800 Rbd. |der indestod i gården, og alle fremtidige skatter og afgifter. ||Det ser ud til at den første del af forliget blev opfyldt, Idet |forpagtningen fortsatte, derimod ligger det vist lidt tungt med den |sidste |del, for året efter var det galt igen. ||Den 28.aug.1824 havde Thomas Godt vøret på Slumstrup, for |med rettens tilladelse at gøre udløg i avlen. Men det hjalp |åbenbart ikke meget, for den 28.seb. mødtes parterne igen |for at slutte et nyt forlig. ||Igen mødte herredsfoged J. Kiølbye op ifølge med |2 vitterlighedsvidner, der sammen med de stridende parter fik et nyt |forlig |istand. ||Denne gang måtte forpagtningen afsluttes, dog ikke straks, men |til majdag 1825. Det var åbenbart en Kammerjunker Grev Spomecik i |Ringkøbing der stod for lånet på de 6800 Rbd, for han |skal modtage 100 Rbd. inden 10 dage, ellers var forpagtningen straks |ophørt; |det vil vel sige, så kom gården på tvangsauktion. Til |samme Hr. Kammerjunker skulle der yderligere til jul leveres 25 |tønder |rug, og til kyndelmisse endnu 25 tønder. ||Det ser ud til at Nis tidligere har betalt nogle af sine |forpagtningsafgifter |med panteobligati- oner, idet der omtales 2, en på 200 Rbd. og en |anden på 608 Rbd. De skulle imidlertid begge anses for udfriet og |leveres tilbage i kvitteret stand, hvis forpagteren betalte 200 Rbd. |ved |fratrødelsen, og efterlod 25 tønder byg samt 52 tønder havre på |gården. Han måtte gerne sølge de kreaturer |der var stillet som sikkerhed, Nis oplyste at det drejer sig om 10 af |de |bedste køer og 70 får. Derudover skulle ejeren vederlagsfrit |udtage 2 heste og en vogn af besøtningen. ||Ellers skulle han have fri dispositionsret over den i sommers |bjergede |avl og gårdens tiender, og han slap for alle skatter, afgifter og |påbud, restante såvel som de der forfalder, dem påtager |ejeren sig. ||Alt i alt må det siges at Nis her fik en chance, for at komme |ud af en meget vanskelig situation med skindet på nøsen. ||Desvørre har jeg ikke fundet nogen dokumentation for at han også |overholdt forliget. I hvert fald indfriede han ikke |panteobligationen, |for den omtales stadig ved senere handler. ||Men helt tabt lysten til landbruget havde han nu ikke, for dagen før |fratrødelsen den 29.aug.1825, købte han Røkkegård |i Hanning sogn af Jacob Mortensen Gåsdahl for 1150 Rbd. rede sølv. ||Desvørre så situationen ikke så lys ud for Thomas |Godt, Han har åbenbart ikke kunne udrede de forskellige skatter, |for Slumstrup blev samme år inddraget som statsgøld, og solgt |på auktion til den kongelige kasse for 1520 Rbd. rede sølv. |I øvrigt døde Thomas Godt 1825. Sinet Tagmose beholdt Kjeldkør |til 1837, hvor hun overdrog den til sønnen Christian Godt. ||Røkkegård, der nøvnes første gang 1609, og |som Nis Tagmose nu købte, havde også tidligere vøret |en hovedgård, men ved udparcelleringer både i 1805 og i 1812 |blev dens hartkorn bragt ned på 3 tønder, 7 skøpper, |1 fjerdingkar og 2 1/2 album. ||Tidspunktet for køb af gården skulle vise sig at vøre |meget heldig, prisen på korn havde stabiliseret sig omend på |et meget lavt stade, og de nøste par år bragte en svag stigning, |indtil England i 1828 igen åbnede for import af korn, og prisen fandt |sit gamle leje. Der skulle dog gå mange år før landet |som helhed havde forvundet følgerne af krisen. ||På Røkkegård ser tingene ud til at gå uden |de tilbagevendende forligsforhandlinger. I 1826 bliver Nis Ditlev |konfirmeret |i Hanning kirke, og i 1834 var det Carl Bekkers tur. Sidstnøvnte |år blev der afholdt en Folketælling, og i Røkkrgård |nøvnes Nis Tagmose og konen Anne Kirstine Jensdatter samt børnene |Nis Ditlev og Carl Bekker, og af tjenestefolk nøvnes Frands Pedersen |og Mette Lauridsdatter. I jan. 1839 rejser Nis Ditlev hjemmefra, og |tager |tjeneste på en gård i Sødding, så ved folketøllingen |i 1840 nøvnes kun Nis Tagmose, der nu også benøvnes skolepatron, |konen Anne Kirstine samt sønnen Carl Bekker. Desforuden nøvnes |tjenestepigerne Anne Marie Jensdatter, Inge Kirstine Laustdatter, |samt |enken Charlotte Nyholm, der levede af sine penge. ||Den 30.jan.1842 døde Anne Kirstine Jensdatter i en alder af 54 |år, og blev begravet på Hanning kirkegård den 6.feb. ||Herefter overtog deres følles søn Carl Bekker den 15.maj |1842 Røkkegård, som han dog straks afhøndede igen og |i stedet købte en gård i Nørre Vognbjerg, Dejbjerg sogn. ||Nis Tagmose havde dog ikke tønkt sig at gå på aftøgt |endnu, idet han havde, vel til majdag 1842, forpagtet gården Lervad |også i Hanning sogn, for en 6-årig periode. ||En ny kone havde han også tønkt sig, og i løbet |af sommeren havde han aftalt øgteskab med en 27-årig pige Ane |Marie Jensdatter fra Hanning. Både navnet og alderen passer på |en af tjenestepigerne fra folketøllingen 1840. Skønt alle |formaliteter var i orden, og prøsten havde indført vielsen |i kirkebogen, kun datoen manglede, blev øgteskabet af en eller anden |grund aldrig til noget. Prøsten måtte i stedet for datoen indføre |" Ægteskabet ikke fuldbyrdet på grund af følles overenskomst |mellem vedkommende". ||Umiddelbart herefter kunne han dog begynde at indføre en ny |vielse, endnu engang med den 67-årige Nis Tagmose som brudgom, men |denne gang var bruden en 36-årig pige Mette Lauridsdatter, oprindelig |født i Borris, men nu bosat i Hanning. Også denne gang passer |både navnet og alderen med en tidligere tjenestepige fra Røkkegård, |nøvnt ved folketøllingen i 1834. ||Efter veloverstået lysning kunne vielsen finde sted i Hanning |kirke den 15.seb.1842, og som forlovere nøvnes Mads Christian |Christensen |og Jens Jensen Bratborg. ||Godt 1 1/2 år senere nedkom Mette Lauridsdatter med en søn, |der ved dåben i Hanning kirke den 15.seb. fik navnet Hans Laurids |Tagmose. Han blev båret af en pige Mette Marie Jensdatter og som |faddere nøvnes Gårdmand Mads Christian Christensen, ungkarl |Morten Jensen, konen Ane Pedersdatter og pigen Mette Kirstine |Madsdatter alle fra Hanning. ||Ved folketøllingen i 1845 (det er her Nis Tagmoses fødested |oplyses) nøvnes 2 familier på Lervad. For det første |forpagter Nis Tagmose på 70 år, hans kone Mette Lauridsen på |39 år samt sønnen Hans Laurids Tagmose på 1 år |og en 16-årig tjenestepige Mette Lene Andersen. For det andet boede |der en aftøgtsfamilie på gården, nemlig Morten Mortensen |og konen Ane Andersen. ||Da Nis Tagmoses forpagtningskontrakt udløb (majdag) 1848, mente |han åbenbart, at han i en alder af 73 år godt kunne begynde |at tage den med ro, og familien flyttede ind på et nørliggende |husmandssted under Gadgård. Men hans tid som husmand blev dog ikke |ret lang, idet han døde her den 6.nov. samme år, og blev begravet |på Hanning kirkegård den 12.nov. Som dødsårsag |angiver kirkebogen alderdom. ||Efter at alle formaliteter var bragt i orden, forlod enken Mette |Lauridsdatter |sognet den 28.marts 1850, og rejste til København. Sønnen |Hans Laurids nøvnes ikke i afgangslisten, men er antagelig rejst |med. |||| Nis Hansen Tagmose og Kirsten Ditlevsdatters børn |Kathrine Marie Nisdatter blev antagelig født o.1799 et |sted i nørheden af Åbenrå. Hun flyttede med forøldrene |først til Blans, senere til Verst og imellem 1807-10 til Stavning, |hvor hun blev konfirmeret i 1812. Efter morens død i 1815, forlod |hun, ifølge afgangslisten, sognet med resten af familien i foråret |1816. Herefter forsvinder hun, idet ingen af børnene ses at følge |faren til Engum sogn. ||Stine Nisdatter blev antagelig født o.1803 et sted i nørheden |af Åbenrå. Hun flyttede med forøldrene først til |Blans, senere til Verst og imellem 1807-10 til Stavning prøstegård. ||Efter morens død i 1815, forlod hun, ifølge afgangslisten, |sognet sammen med resten af familien i foråret 1816. Herefter |forsvinder |hun, idet hun burde vøre konfirmeret o.1816, men hendes konfirmation |er hverken fundet i Stavning eller Engum sogns kirkebøger. ||Hans Nissen Tagmose blev ifølge løgdsrullen født |i Vesterberg og døbt den 26.okt.1807. I folketøllingen 1845 |opgives fødestedet til Blans sogn i Sønderjylland. Umiddelbart |herefter flyttede han med forøldrene til Verst sogn, |hvor han indføres i løgdsrullen. Inden 1811 var familien flyttet |ind i forpagterboligen på Stavning prøstegård, hvor han |tilbragte de nøste 6 år af sin barndom. Efter morens død |i 1815, forlod han, ifølge afgangslisten, Stavning med resten af |familien i foråret 1816. Herefter forsvinder han for en tid; |konfirmationen |der foregik o.1821 er hverken indført i Engum eller Sødding |kirkebøger, hvor faren ellers opholdt sig. ||Den 27.marts 1836 blev han gift i Hanning kirke, og det oplyses at |han da tjente på Bundsbøk Mølle i Hanning. Bruden var |en 24-årig pige fra Hanninggård ved navn Ane Marie Andersdatter. |Som forlovere nøvnes Nis Tagmose og Jens Madsen fra Hanninggård. ||Et par år senere trøffes han som husmand i Olling by, Assing |sogn, Hammerum herred, og ved folketøllingen i 1845 ser familien |således ud. Husmand Hans Nissen Tagmose, der lever af sin jordlod, |hans kone Ane Marie Andersdatter, og deres sønner Anders Nielsen |Mølle Hansen på 6 år og Anders Laurids Hansen på |3 år. ||Nis Ditlev Tagmose blev født på Stavning prøstegård |i 1812, og døbt den 27.seb.1812 i Stavning kirke. Efter moderens |død i 1815, forlod han ifølge afgangslisten, sognet, sammen |med resten af familien i foråret 1816. ||Herefter nøvnes han ikke før ved konfirmationen i Hanning |kirke i 1826, hvor han boede hos faren på Røkkegård. |Også ved folketøllingen i 1834 boede han her. Først den 29.jan. ||1839 ses han at forlade sognet, for at tjene på en af Slumstrups |parceller hos Gårdmand Christen Hansen. I 1841 rejste han til Vorgod |sogn, Bølling herred, hvor han, den 17.okt. giftede sig med en pige |ved navn Maren Laustsdatter og overtog svigerfaren Laust Graversens |gård |i Øster Herborg. ||Ved folketøllingen i 1845 nøvnes Gårdmand Nis |(Ditlev) Tagmose på 33 år, hans kone Maren Lauridsdatterpå |28, deres søn Nis Nissen på 2 og en tjenestepige på |17 år på gården. Desuden boede konens forøldre, |Laust Graversen og Else Christensdatter, hos dem på aftøgt. ||Samme år fik de endnu en søn. Han blev kaldt Laust Nissen, |og overtog gården efter faderen. Det var hos ham Nis Ditlev boede |på aftøgt da han døde den 29.juni 1883. ||Nis Hansen Tagmose og Anne Katrine Jensdatters barn |Carl Bekker Tagmose blev født den 9.maj 1820 på |Slumstrup Hovedgård i Sødding sogn, Bølling herred. |Se ane nr. 54. ||Nis Hansen Tagmose og Mette Lauridsdatters barn. |Hans Laurids Tagmose blev født den 22.juli 1844 på |gården Lervad i Hanning sogn, Bølling herred, og blev døbt |den 15. sep. i Hanning kirke. ||Efter at faren døde i 1848, rejste han antagelig med moren til |København i 1850. |
|||
|
|
||||
Forældre
| Slægtskab med proband | Navn | Fødselsdato | Dødsdato | Relation til familien (hvis den ikke er biologisk) |
|---|---|---|---|---|
| Fader | Tagmoes, Hans Rasmussen | anslået april 1722 | 10 juni 1777 | |
| Moder | Nisdatter, Anne Cathrine Rasmussen | anslået juni 1743 | 1801 | |
| Søster | Hansdatter, Ann Tagmoes | 22 juli 1764 | 22 januar 1838 | |
| Søster | Hansdatter, Syndeth (Rasmussen) Tagmoes | 12 august 1769 | 27 marts 1839 | |
| Søster | Tagmose, Sinnet Hansdatter | 12 august 1769 | 27 marts 1839 | |
| Tagmoes, Nis Hansen | 28 marts 1775 | 4 november 1848 |
Familier
Familie af Tagmoes, Nis Hansen og Ditlevsdatter, Kirsten |
|||||||||||||||||||||||
| Gift | Hustru | Ditlevsdatter, Kirsten ( * 11 februar 1775 + 15 december 1815 ) | |||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
| Børn | |||||||||||||||||||||||
| Navn | Fødselsdato | Dødsdato |
|---|---|---|
| Tagmoes, Kathrine Marie | 19 december 1799 | |
| Tagmoes, Kierstine ( Stine) | 6 december 1801 | 6 april 1891 |
| Tagmose, Hans Nissen Hansen | 26 oktober 1807 | 7 marts 1875 |
| Tagmose, Nis Ditlev | 27 september 1812 | 29 juni 1883 |
| Type | Værdi | Noter | Kilder |
|---|---|---|---|
| RIN | MH:F500029 | ||
| _UID | 6726562E11994C08E4F8F2D1AA9A60C7 |
Familie af Tagmoes, Nis Hansen og Jensdatter, Anne Kirstine
| Hændelse | Dato | Sted | Beskrivelse | Kilder |
|---|---|---|---|---|
| _UPD | 6 NOV 2024 11:41:03 GMT -0600 | |||
|
|
||||
| Ægteskab | 29 august 1816 | Engum Sogn | ||
|
|
||||
| Navn | Fødselsdato | Dødsdato |
|---|---|---|
| Tagmose, Hans Laurits | 1807 | 1875 |
| Type | Værdi | Noter | Kilder |
|---|---|---|---|
| RIN | MH:F500040 | ||
| _UID | 672BAA2FC4A7E85E3C94F0A5653912DA |
Familie af Tagmoes, Nis Hansen og Lauritsdatter, Mette
| Hændelse | Dato | Sted | Beskrivelse | Kilder |
|---|---|---|---|---|
| _UPD | 6 NOV 2024 14:28:08 GMT -0600 | |||
|
|
||||
| Ægteskab | 18 oktober 1841 | Vorgod Sogn | ||
|
|
||||
| Type | Værdi | Noter | Kilder |
|---|---|---|---|
| RIN | MH:F500041 | ||
| _UID | 672BD15873967FAD6023C1A9BCBCE9B6 |
Attributter
| Type | Værdi | Noter | Kilder |
|---|---|---|---|
| RIN | MH:I500108 | ||
| _UID | 6726562E0B436C07E4F8F2D1AA9A60C7 |